Pas på i morgentrafikken: To biler kørt sammen muligvis grundet glat føre

To biler er kørt sammen på hovedvejen Aalborgvej – muligvis på grund af glat føre, lyder det fra politiet.

Mandag morgen er to biler kørt sammen på hovedvejen Aalborgvej mod Aabybro ved Haldagervej. Ingen er tilsyneladende kommet alvorligt til skade, men begge parter er kørt til tjek på sygehuset. Det oplyser Mogens Hougesen, Vagtchef ved Nordjyllands Politi.  

Politiet opfordrer på Twitter til at vise hensyn og køre forsigtigt i morgentrafikken.

Der saltes flere steder i Nordjylland på grund af de glatte veje mandag morgen.

 

Flere nyheder fra TV2 Nord