Pas på lyskæderne: Vindstød af stormstyrke er på vej

Der er melding om risiko for at mærke vind af stormstyrke i det nordjyske i løbet af næste uge.

Her midt i julefreden må nordjyderne pakke sig godt ind, når vinden i løbet af torsdag og fredag tager til. 

Men inden da kan man se frem til flot sol mandag, hvor temperaturerne ligger på 4 til 5 grader. På Læsø kan de få 6 grader til eftermiddag.

Mandagens smukke soskin bliver dog afløst af kulde og risiko for frost og glatte veje tirsdag morgen. 

Når det bliver onsdag, ændrer vejret sig drastisk med flere byger, og vinden begynder at tage til med 14 m/s. I løbet af torsdag og fredag vil den være taget så meget til, at den kan ende som stormstyrke og endda med risiko for en regulær storm. 


Seneste nyt

fra Nordjylland