Påsat brand i Brønderslev i aftes

En 32-årig kvinde er anholdt for at sætte ild til et privat hjem på Vestskoven i Brønderslev.

Kvinden satte ild til sin tidligere mands klædeskab. Manden, som ejer huset, var ikke til stede men ankom kort efter, da ilden var begyndt at sprede sig, og han forsøgte at slukke den med en pulverslukker.

Da kvinden forsøgte at komme ud af huset, blev hun dog overmandet af en hjælpsom nabo, og politiet kunne anholde hende, da de ankom kort efter. Ilden blev slukket af Falck, og ingen kom til skaden under episoden.

Den 32-årige kvinde fra Brønderslev skal afhøres søndag formiddag, og eventuelt i grundlovsforhør over middag.


Seneste nyt

fra Nordjylland