To påsatte brande i Aalborg

Politiet efterforsker to brande, som blev antændt inden for kun en halv time, som påsatte.

To gange på blot en halv time blev politi og brandvæsen kaldt ud til brande på Jerupstien i Aalborg Øst.

En eller flere ukendte gerningsmænd satte lørdag ild til bevoksningen langs stien. Den første alarm kom klokken 15.30, og den næste kom en halv time senere.

Selvom planter og buske er godt tørre efter sommerens varme, nåede flammerne ikke rigtig at brede sig i buskadset.

Fordi der var to arnesteder, formoder politiet, at brandene var påsatte. Efterforskningen har indtil videre ikke givet noget resultat, så politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner på telefon 1-1-4.


Seneste nyt

fra Nordjylland