Påsatte brande i Nørresundby

Nordjyllands Politi mener containerbrande er påsatte, fordi de har fundet sted indenfor kort tid i det samme område.

Den første containerbrand fandt sted klokken 1.21 i en baggård i Bondropsgade 26. Klokken 02.01 kom en ny anmeldelse om brand i en container i Skrågade 1. Igen 53 minutter senere var der konstateret en ny containerbrand i Skrågade 35.

- Når vi har tre brande på så kort tid i det samme område, tror vi, der er tale om påsatte brande, siger Michael Hæstrup Jensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Beredskabet var hurtig på stedet, så alle brandene blev hurtigt slukket.

Hvis nogle har oplysninger om de påsatte brande eller har observeret noget mistænkeligt i området, kan Nordjylland Politi kontaktes på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland