Peder Bådsmand klager

Den kendte Løkken restaurant Peder Bådsmand klager nu over Fødevareregion Nord, som i dag i flere medier får det til at lyde som om restauranten har fået lukket sin buffet - men sagen er, at restauranten aldrig har haft buffet.

Bestyrer Lone Iversen fra Peder Bådsmand siger til TV2NORD, at hun er rystet over fødevarekontrollens udmelding.
- Vi har ingen buffet - og så sent som 24. juni fik vi en glad smiley. Vi fik godkendt vores egenkontrol af at maden, siger bestyreren, som nu klager til Fødevareregionen.

Restauranten har - ifølge fødevarekontrollen - fået påbud fordi let fordærvelige madvarer stod uden for køl i stuetemperaturer, og fordi restaurantens egenkontrol af maden ikke var i orden.

- Det er en fejl fra vores side når vi går ud og får det fremstillet som om det er en buffet vi har måttet lukke og det beklager jeg, men det ændrer ikke ved vores vurdering af fødevarerne og påbuddet, siger sektionsleder Niels Jacob Lund fra fødevarekontrollens afdeling i Aalborg.

Flere nyheder fra TV2 Nord