Penge for patienter

Speciallæger i Nordjylland er blevet tilbudt betaling for at henvise patienter til undersøgelse på en privat klinik. Regionsdirektør Per Okkels tager afstand fra at man vil "købe" sig til patienter.

Reaktionen kommer efter at en nordjysk speciallæge i orthopæd kirurgi er blevet tilbudt mellem 250 og 600 kroner for at henvise patienter, der skal MR scannes, til en bestemt privat klinik.

-Her er der penge med og det kan påvirke det skøn der ligger bag en henvisning, siger Regionsdirektør Per Okkels

Tv2Nord erfarer at tilbuddet kommer fra den private klinik MR Scanning Aalborg, som da heller ikke afviser at de har været og er på jagt efter flere kunder.

- Vi har drøftet det med nogle speciallæger, men har ingen aftaler. Vi fandt ud af at de ikke må henvise til private, siger administrerende direktør i MR Scanning Aalborg, John Robert Andersen.

Lægerne skal henvise til det offentlige først.
Men til oktober når ventetidsgarantien bliver sat ned fra 8 til 4 uger bliver presset på det offentlige større.

- Vi vil gerne samarbejde med dem vi kan, siger John Robert Andersen

Har du et godt tip?