Pengemænd redder ADH

 Pengemænd redder ADH

Klubejerne lukker igen et økonomisk hul i håndboldklubben Aalborg DH, men nu skal stilen lægges om, så regnskabet kommer til at hænge sammen.

Aalborg DH drejer ikke nøglen om i denne omgang. De to klubejere Svend Aage Christiansen og Jesper Skovsgaard besluttede lørdag på et bestyrelsesmøde, at de endnu engang hiver tegnebogen op af baglommen og dækker et millionunderskud i
håndboldklubben.
- Svend Aage Christiansen og Jesper Skovsgaard har begge økonomiske muskler, der gør, at det er muligt at fortsætte driften i Aalborg DH. De er begge villige til - igen - at komme med de millioner, der skal til, står der i en pressemeddelelse fra klubben.
Aalborg DH har, hvis man ser bort fra denne sæson, haft stor sportslig succes i de seneste år. Men den sportslige succes er komme på bekostning af røde regnskabstal. Nu skal den kurs dog ifølge bestyrelsen lægges om.
- Den måde, klubben hidtil har været drevet på i dagligdagen er uacceptabel for bestyrelsen. Der må sættes tæring efter næring, som i enhver anden forretning og husstand, skriver bestyrelsen og retter dermed en hård kritik mod klubbens direktør Erik Just.


Seneste nyt

fra Nordjylland