Pengerregn til jazz og Mermaid

 Pengerregn til jazz og Mermaid

Det Obelske Familiefond har på sit nyligt afholdte bestyrelsesmøde bevilget legater på i alt kr. 7.3 millioner.

Legater
Af bevilgede legater kan nævnes følgende:
Kr. 500.000 til Aalborg Universitet, Det Humanistiske Fakultet, Center for Dansk Jazzhistorie.

Unik jazzsamling
Støtte til indkøb af dansk jazzsamling "The Jazz Media Collection" som er samlet af Karl Emil Knudsen.

Karl Emil Knudsen
Han grundlagde i 1952 det danske Storyville pladeselskab og i 1959 Jazzmedia Aps, og frem til sin død i 2003 var han internationalt højt respekteret som producent og udgiver af jazzplader og bøger.

Jazzarkæolog
Som passioneret "jazzarkæolog" opbyggede han sideløbende en samling af jazz-memorabilia, som i dag regnes for en af de største - om ikke den største - private samling af sin art i Europa.

Samlingen er enorm
Samlingen omfatter fonogrammer af enhver art, Lp'er, CD'ere, acetater, 78' ere, audio- og videotapes samt sjældne transcriptions records, foruden en omfattende samling af jazzfilm, jazzlitteratur, tidsskrifter og fotografier.

Gynækologisk kræft
Kr. 1 million til Den selvejende institution MERMAID
Støtte til forskningsprojekt i gynækologisk kræft, MERMAID II.

Formålet
Det overordnede formål med MERMAID er at reducere dødeligheden for gynækologisk
kræft med 50% over en 10-årig periode, gennem anvendelse af den nyeste teknologi.


Seneste nyt

fra Nordjylland