Pengeskabskup i Nørager

Natten til mandag stak tyve af med et pengeskab fra Nørager Bageri. Politiet har indtil videre ingen spor at gå efter

Tyvene brød ind af bageriets dør og stak herefter af med det 200 kilo tunge og mørkegrønne pengeskab af stål.

Indbruddet i butikken skete mellem søndag klokken 20.00 og mandag morgen klokken 02.00.

Merete Norring fra kriminalpolitiet i Hobro fortæller, at indbrudstyvene højst sandsynligt er stukket af med pengeskabet på en sækkevogn.

I pengeskabet lå flere dages omsætning.

Nordjyllands Politi i Hobro søger eventuelle vidner til indbruddet, da de endnu kun har sparsomme oplysninger.

Henvendelser til Nordjyllands Politi i Hobro kan ske på telefon 96 57 14 48.


Seneste nyt

fra Nordjylland