Pengetransport røvet

En pengetransport er fredag aften blevet udsat for et væbnet røveri.

En pengetransport fra et privat vagtfirma er fredag aften klokken 17.50 blevet udsat for et voldsomt væbnet røveri. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Pengetransporten blev overhalet af en bil og tvunget ind i rabatten. En mand sprang ud af bilen og truede sig med en pistol til et endnu ukendt kontant beløb, men politiet har til Ritzau oplyst, at der er tale om et femcifret beløb.

Røveriet fandt sted nær Hadsund på Hadsundvejen mod Mariager.

Bilen var en mørk Mercedes E300-211 med skrå forlygter. Bilen havde ingen nummerplader.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set den mørke Mercedes. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland