Peter Duetoft vender tilbage til landspolitik

Tirsdag valgte Socialdemokraterne i Hjørring den tidligere CD'er Peter Duetoft som kredsens folketingskandidat.

Det er en politisk sværvægter, der vender tilbage til ringen når Peter Duetoft (S) stiller op til Folketinget i Hjørring-kredsen.

Peter Duetoft var medlem af Folketinget fra 1988 til 2001 for Centrum Demokraterne hvor partiet faldt for spærregrænsen. Siden 2006 har han været medlem af Socialdemokraterne og i 2010 blev han valgt ind i Hjørring Byråd.

Som folketingspolitiker var Peter Duetoft formand for Finansudvalget og og Det udenrigspolitiske nævn, men skulle han blive valgt ind ved det kommende folketingsvalg, får han en helt anden profil, forudser han selv.

- Det er jo et nyt parti, og jeg starter jo på bagerste række, siger Peter Duetoft.

- Men jeg skal nok blive hørt, for jeg har en lidt firkantet måde at sige tingene på og så er jeg altså en politiker, der står ved min holdning selv om det betyder, jeg skal sige mine partifæller imod, siger 64-årige Duetoft, der stammer fra Sjælland men som siden 1995 har boet i Sindal.

Han kalder på et opgør mod flere moderne tendenser i dansk politik.

- Jeg vil forsøge at ændre tonen, så det kommer til at handle mere om politik end om at svine hinanden til og jeg vil gøre op med holdningen om at samfundet bliver rigere af at trampe på de fattige, siger Peter Duetoft.

- Min bedre halvdel har godt nok spurgt mig: "Tror du, du vil kunne holde det ud?"

Jamen tror du, du kan det?

- Ja, det tror jeg da.

Peter Duetoft afløser Martin Mølbak som folketingskandidat. Mølbak trak sig i slutningen af februar, fordi han ikke kunne finde tiden til at hellige sig sit kandidatur.

Politisk CV: Peter Duetoft

Peter Duetoft er 64 \u00e5r gammel og bor i Sindal
\n
\n
\n1978-1987: Landsformand for Centrum Demokraterne
\n1987-1988: Suppleant for Erhard Jakobsen i Europaparlamentet
\n1988-2001: Folketingsmedlem for CD (valgt i Nordjylland)
\n
\n
\nVed valget i 2001 fik Peter Duetoft 2512 personlige stemmer, men CD r\u00f8g ud af Folketinget.
\n
\n
\nCD fors\u00f8gte igen i 2005, men kom ikke ind. Peter Duetoft fik 1015 personlige stemmer.
\n
\n
\n\u00c5ret efter skiftede han til Socialdemokraterne
\n
\n
\nI 2010 blev han valgt ind i Hj\u00f8rring Byr\u00e5d hvor han i dag er gruppeformand for byr\u00e5dsgruppen.

Seneste nyt

fra Nordjylland