Pige fra Nordjylland ændrer valglov

Foto: Tv2nord.dk

Til næste folketingsvalg vil reglerne for at brevstemme blive lavet om - og det er på grund af en ung pige bosat i Nordjylland.

Tanja Dige Christensen flyttede fra Aarhus til Nørresundby i valgdagene, og havde derfor ikke mulighed for at stemme personligt i Aarhus. Derfor forsøgte hun at brevstemme fra Aalborg.

- Jeg havde fået at vide af Borgerservice, at jeg kunne stemme hele dagen, tirsdag den 13. Så jeg tog op på Nørresundby Bibliotek og får så at vide, at det er for sent, siger hun til P4 Nordjylland.

Selv om Borgerservice på en sidste brevstemmedag havde åbent til 14.30 havde kommunen besluttet, at man kun kunne brevstemme til klokken 13.

Tanja Dige Christensen blev så gal over ikke at kunne stemme, så hun indsendte en klage.

- Jeg skrev, at jeg var blevet vildledt af Borgerservice i forhold til, hvornår det var muligt at brevstemme, siger hun til P4 Nordjylland.

Indenrigsministeriet skriver i sin afgørelse, at kommunen har handlet i god tro ved at tolke reglerne, som den har gjort.

Men ved næste valg bliver det præciseret, at falder sidste brevstemmedag på en hverdag, så skal man kunne brevstemmes i kommunens almindelige åbningstid.

Har du et godt tip?