Pige ringede om opdigtet drab

En 15-årig pige ringede fredag aften til politiet, fordi hendes veninde havde fortalt, at hun havde set en pige blive skudt og dræbt.

Fredag aften klokken 23.40 ringede en pige fra Aalborg til politiet, fordi hendes 15-årige veninde havde fortalt hende, at hun havde set en pige - en anden veninde - blive skudt og dræbt. Den 15-årige pige var stærkt ophidset. Det fik pigen til at alarmere politiet, som hastede til stede for at få en uddybende forklaring.

Den 15-årige var ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp, meget påvirket af spiritus.

Efter halvanden time fandt politiet ud af, at den 15-årige havde opdigtet sin historie. Hun blev kørt hjem til sine forældre. Politiet jurister skal nu overveje sagen, og om den 15-årige pige skal sigtes for falsk anmeldelse, da hun var medvirkende til, at hendes veninde ringede efter politiet.

Nordjyllands Politi slår fast, at den 15-åriges veninde, der ringede til politiet, var i god tro.


Seneste nyt

fra Nordjylland