Pilen peger nedad for Thisted

 Pilen peger nedad for Thisted

Thisted er stadig over nedrykningsstregen i 1. division, men holdet er i overhængende nedrykningsfare, og bedre blev det ikke efter 2-0 nederlag til Frem.

Der er to spillerunder tilbage i 1. division. Thisted lever livet særdeles farligt i bunden. Holdet er efter 2-0 nederlag på hjemmebane et point over nedrykningsstregen.

Thisted kan altså stadig selv afgøre tingene, men det er de seneste måneder knebet meget med at vinde. Thisted har to af de nederste hold i tabellen i de sidste to kampe.

Thisted var længe på sporet af et vigtigt point mod Frem. Indtil fem minutter før tid var stillingen 0-0, men så scorede Frem to gange, og Thisted måtte igen forlade banen som tabere.


Seneste nyt

fra Nordjylland