Pirater hentede overtidssejr

På egen is vandt Aalborg Pirates en samlet 4-3-sejr over Herning Blue Fox.

Aalborg Pirates fastholder deres førsteplads i den bedste danske ishockeyliga, efter det lørdag blev til en overtidssejr på 4-3 over gæsterne fra Herning Blue Fox. 

Hjemmeholdet var ellers presset af flere omgange, og var blandt andet bagud med 0-2, inden Bryce Reddick og efterfølgende Julian Jakobsen sikrede udligning på scoretavlen. 

Kort efter bragte gæsternes Markus Jensen atter Blue Fox på sejrskurs, og først med fem minutter igen lykkedes det Pirates’ Kristian Kodal at bringe overtid, hvor hjemmeholdet og Peter Quenneville skulle bruge små fem minutter på at sende pucken i mål. 

Pirates skal først i aktion igen den 15. februar, hvor de gæster Rungsted Seier Capital. 


Seneste nyt

fra Nordjylland