Pirates forstærker med finsk forward

28-årig finne slutter sig til piraterne i den kommende sæson.

Når Aalborg Pirates til september skøjter på banen i den nye sæson, vil 28-årige Mike Vaskivuo være med.

Piraterne henter finnen for den kommende sæson og har store forventninger til forwarden.

- Mike er en stor skøjtende wing, der med sin gode stokketeknik og sit overblik skal være med til at score målene for Pirates i den kommende sæson, siger trænerteamet Paul Thompson og Ronny Larsen.

Mike Vaskivuo kommer fra Elmira Jackals i den amerikanske ECHL-liga, East Coast Hockey League, hvor han i den seneste sæson lavede hele 38 point i 42 kampe.


Seneste nyt

fra Nordjylland