Pirates henter canadisk center

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Aalborgs ishockeyflagskib har skrevet kontrakt med Alex Leavitt for resten af sæsonen.

Direktør i Aalborg Pirates Frederik Åkesson har sat sin underskrift på en kontrakt til canadiske Alex Leavitt, der gælder sæsonen ud.

- Han har indfriet forventningerne, og han er en god og spændende spiller, siger direktøren om sin nyeste spiller, der har spillet tre kampe for piraterne i sin try-out-periode. I de tre kampe har han scoret fire mål og lavet to assists for nordjyderne.

Flere nyheder fra TV2 Nord