Pirates og White Hawks mødes i ishockeybrag

Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks slutter 2016 af med at mødes to gange på isen. Begge kampe bliver brag af lokalopgør.

Piraterne fra Aalborg og de hvide høge fra Frederikshavn skal møde hinanden torsdag aften klokken 19 i Frederikshavn. White Hawks har i flere år været overlegne i forhold til Aalborg Pirates, men nu ser det ud til, at skøjten er kommet på den anden fod.

Frederikshavn har vundet en kamp mod Pirates i denne sæson, hvilket var i Aalborg i slut oktober. Pirates har vundet tre sejre i fire kampe i denne sæson mod Frederikshavn.

Aalborg Pirates fører lige nu metalligaen med 59 point. Frederikshavn White Hawks ligger på tredjepladsen med 47 point. De skal altså hente 12 point for at nå lokalrivalerne.

Der er returopgør mellem rivalerne fredag klokken 19.

Her kan du se, hvordan ishockeyholdene ligger i Metalligaen.  

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland