Plads til kriminelle

En splinterny sikret institution for unge kriminelle er ved at tage  form i Brønderslev, onsdag var der rejsegilde på byggeriet. 

Institutionen kommer til at huse otte unge, fordelt på to separate afdelinger - hver af de unge anbragte får eneværelse med eget bad og toilet - og der vil være syv ansatte på institutionen. 
 
Målgruppen for den sikrede institution er børn og unge, der er kriminalitetstruede eller har begået kriminalitet. Kendetegnende for målgruppen er, at det er unge med særlige behov, som har mange og meget komplekse problemstillinger med sig fra opvæksten.

- Det er et spændende projekt, og det er rart, at vi kan bygge nyt her i Brønderslev og samtidigt være med til at sikre arbejdspladser i regionen, siger byggeudvalgsformand Mogens O. Madsen.

Hele institutionen omkranses af et ydre hegn med adgangskontrol ved indkørslen.

Institutionen åbner sommeren 2012.


Seneste nyt

fra Nordjylland