Plejefamilierne står i kø for at hjælpe en kat i nød

Foto: Ivan Hansen

På bare tre år er antallet af plejefamilier til katte tredoblet. Det kan mærkes på Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup.

De efterladte katte har gode muligheder for en ekstra chance i livet på Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup. Her har de 20 plejefamilier, der frivilligt holder kattene hjemme i tre måneder ad gangen for derefter at levere dem videre til permanente hjem. Det er tre gange så mange, som for tre år siden. 

Kattene kan have været ude for en hel del, inden de ender på internatet, og der ligger derfor et stort arbejde bag det at socialisere en kat i pleje. 

- Det er jo katte, som er fundet, vi får ind, og vi ved jo ikke altid, hvad de har været i gennem. Somme tider er de meget sølle, når de kommer, og de trænger til både fysisk og mental støtte, siger Lotte Brink, der er internatleder på Nordjyllands internat. 

Sonja Nielsen, der har været plejemor for katte længe, har haft gode erfaringer med at få kattene på god fod igen. 

- Af alle dem, jeg har haft i pleje, var der kun en, der ikke kunne socialiceres, siger plejemor Sonja Nielsen.

TV2 Nord besøgte lørdag Nordjyllands Internat, hvor de mange plejefamilier hjælper kattene videre. 

02:09 Luk video

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord