Pointløs præstation i Farum

AaB tog tomhændet hjem fra søndagens Superligaopgør mod Nordsjælland.

AaB formåede aldrig at rejse sig fra en dårlig indsats i 1. halvleg, hvor hjemmeholdet Nordsjælland kom foran 2-0.

Nordjyderne reducerede i 2. halvleg. Da der var spillet 57. minutter fik Mikkel Kaufmann endelig sat AaB på måltavlen, men på trods af flere forsøg og et stort pres, lykkedes det ikke at udligne.

Det er anden kamp i streg uden point for nordjyderne. AaB ligger lige nu på en foreløbig 7. plads med 13 point efter 10 kampe.

Næste opgave for AaB bliver hjemme den 29. september, hvor modstanderen hedder Randers FC.


Seneste nyt

fra Nordjylland