Pokal-brag venter Hobro

I dag blev der trukket lod til DBU Pokalen, og efter lodtrækningen står det klart, at der venter Hobro en svær opgave, da de skal møde vinderen af nedrykker-duellen mellem AGF og Viborg.

Superliga-oprykkerne fra Hobro har overrasket alt og alle med sejre over OB, Brøndby og FC København i starten af denne sæson. Det gode spil får Hobro også brug for, hvis de skal fortsætte succesen i dette års DBU Pokalturnering.

AGF eller Viborg må siges at være en svær lodtrækning for denne sæsons sensation, der ikke var det eneste nordjyske hold, der i dag blev trukket op af hatten. Flere nordjyske hold kommer på svære opgaver.

For Lindholm byder anden runde på et møde med Superligaklubben Esbjerg, mens der venter Vejgaard B et møde med Vejle Boldklub. Sidst men ikke mindst skal Jammerbugt FC møde Marstal/Rise

Kampene spilles den 23. og 24. september.


Seneste nyt

fra Nordjylland