Pokal-exit til AaB

Pablo Pinones-Arce scorede det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen, da Vejle onsdag sendte AaB ud af pokalturneringen med 5-4.

<P><P>Topholdet i landets næstbeste fodboldrække, Vejle, var onsdag aften stærke nok til at slå et af topholdene fra SAS Ligaen ud af den danske landspokalturnering, da vejlenserne hjemme efter straffesparkskonkurrence besejrede AaB med 5-4. Dermed er Viasat Divisionsholdet klar til kvartfinalen.<P> Den ordinære kamp og den forlængede spilletid sluttede uden mål, men da Thomas Enevoldsen brændte AaB&#39;s femte spark i straffesparkskonkurrencen, kunne Pablo Pinones-Arce lade sig hylde af hjemmefansene, da han scorede det afgørende mål.<P> Randers FC skulle bruge den forlængede spilletid, før SAS Liga-holdet på udebane kunne slå Sønderjyske - også fra landets næstbedst række - ud. Brasilianske Fabinho scorede begge Randers-mål i den forlængede spilletid. <P> FC Midtjylland, FC København, Næstved og Skive er også med, når der skal spilles kvartfinaler i marts næste år. <P>/ritzau/<P>

Har du et godt tip?