Pokalhelt tilbage i AaB: Får sit gamle trøjenummer tilbage

01:54

AaB har forstærket Superligatruppen med en gammel kending. Rasmus Thelander, der blandt andet var med til at sikre AaB både mesterskab og pokaltitel i 2014, har skrevet under på en treårig kontrakt med aalborgenserne.

Rasmus Thelander fejrer sit mål til 2-1 i pokalfinalen mod FCK i 2014 hvor AaB vandt The Double. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

1 af 2

Efter langvarige rygter har AaB torsdag formiddag offentliggjort at Rasmus Thelander vender tilbage til Aalborg på en tre-årig kontrakt.

Der er en ny nummer 26 på plads i AaB. Og så alligevel.

AaB har torsdag præsenteret Rasmus Thelander som ny spiller i truppen. Den 28-årige forsvarsspiller har nemlig en stolt fortid i AaB som han forlod i 2015 for spille i græske Panathinaikos. Siden har Thelander repræsenteret FC Zürich o Schweiz og senest Vitesse Arnhem i Holland hvor hans kontrakt udløb for kort tid siden. Rasmus Thelander kommer dermed til AaB på en fri transfer.

I AaB spillede Rasmus Thelander med nummer 26 på ryggen og det kommer han - med tak til Robert Kakeeto, der afgiver nummeret - til igen.

Rasmus Thelander i målfejring - igen mod FCK, men på hjemmebanen i Aalborg. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Kommer "hjem"

Rasmus Thelander har længe været rygtet til AaB og senest har flere medier beskrevet at Rasmus Thelander på vejen mod en aftale med AaB har sagt nej til et økonomisk mere attraktivt tilbud fra en anden Superliga-klub. Men det blev altså AaB, der fik Thelanders underskrift på papir - en klub han selv kalder for sit hjem.

- Først og fremmest er jeg utrolig glad for, at det har kunnet lykkes at komme hjem – og når jeg siger hjem, så mener jeg virkelig hjem; AaB og Aalborg er hjemme for mig, udtaler Rasmus Thelander.

03:14

Rasmus Thelander om at komme 'hjem' til Aalborg.

Luk video

- Ligeledes glæder jeg mig til at blive en del af en stærk trup, som jeg mener, både vi selv og fansene skal have store forventninger til og stille krav til. Det kræver hårdt arbejde at nå vores målsætninger, og jeg har en kæmpe lyst til at tage ansvar og bidrage med mine kompetencer på vejen dertil, lyder det fra Rasmus Thelander.

Hovedrolle i pokalfinale

Rasmus Thelander huskes fra sin første tid i AaB som en særdeles habil forsvarsspiller som med sin fysik og fight var central i AaB's The Double-triumf i 2014.

Rasmus Thelander (t.v.) sammen med sin forsvarsmakker i AaB Kenneth-Emil Petersen. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Og så spillede han meget konkret en hovedrolle i pokalfinalen mod FCK som AaB vandt 4-2 - på to hovedstødsmål fra Thelander inkluderet.

- Vi kender Rasmus som en fysisk stærk forsvarsspiller med et kæmpe fighterhjerte og et fortræffeligt hovedspil såvel defensivt som offensivt, og vi er særdeles glade for, at han i den forhandlingsproces vi har været igennem, har udtrykt så brændende et ønske om at vende tilbage til AaB, som han vitterligt har, udtaler sportsdirektør Allan Gaarde i pressemeddelelsen.

02:35

Sportschef Allan Gaarde om indkøbet af Thelander og fremtiden i AaB.

Luk video

- Rasmus har i de seneste fire år opnået stor international erfaring, og han har også fået en alder, hvor han skal bidrage som leder og foregangsmand både på og uden for banen, og vi er selvfølgelig meget tilfredse med at have ham tilbage, så han både kan styrke os som hold og skærpe konkurrencen i truppen, fortsætter sportsdirektøren.

Sportsdirektør Allan Gaarde efter 4-2-triumfen i Parken i 2014. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Forsiden lige nu