Pokalsejr til Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold slog Bjerringbro-Silkeborg med 25-19 i årets pokal cup og tog dermed første pokal i sæsonen.

Især de to nordmænd Kristian Kjelling og Håvård Tvedten var arkitekterne bag den nordjyske sejr. Med henholdsvis seks og syv mål sørgede de for, at Aalborg Håndbold kunne tage en 25-19 sejr på hjemmebane.

Det var træner Nikolaj Jacobsens første kamp efter skiftet fra netop Bjerringbro-Silkeborg. Og det var derfor en yderst glad træner, TV2/Nord fangede efter kampen.

- Det er rigtig dejligt. Det er jo mit første trofæ som cheftræner, så jeg er rigtig glad, sagde træner Nikolaj Jacobsen umiddelbart efter kampen.

Sæsonen starter for Aalborg Håndbold den 5. september på hjemmebane med Skive FH.


Seneste nyt

fra Nordjylland