Polak ville stjæle elektronik i Elgiganten: Anholdt i Hjørring

En polak er blevet varetægtsfængslet efter et forsøg på butikstyveri i Hjørring. Den anholdte mistænkes for endnu et butikstyveri i Herning.

En 27-årig polsk mand skal tilbringe de næste to uger bag tremmer, efter at han mandag blev taget efter et forsøg på butikstyveri i Elgiganten i Hjørring.

Manden blev anholdt, da han mandag forsøgte at stjæle elektronik i Elgiganten i Hjørring til godt 9000 kroner. Han blev taget med blandt andet hukommelseskort og en ekstern harddisc. Samtidig mistænkes han for at stå bag et butikstyveri i Herning tidligere på dagen.

- Her skulle der være stjålet fem miniprintere. Men det er svært at sige mere i sagen, fordi politiet har en formodning, at der er en gerningsmand mere involveret. Så det skal lige undersøges, siger anklager Mathias Andersen fra Nordjyllands Politi, efter den 27-årige polak blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag.

Her erkendte manden, at han havde været i de to El-Giganten-butikker, men han nægtede at have stjålet noget. Han er foreløbig varetægtsfængslet til den 31. oktober.


Seneste nyt

fra Nordjylland