Politi efterlyser vidner til røveri

Foto: Henrik Christensen Sæbyavis.dk

Nordjyllands Politi efterlyser vidner til røveri begået sidst på eftermiddagen mandag i Sæby

Nordjyllands Politi efterlyser nu vidner til det røveri, der skete ved 17-tiden i Sæby.

En ung kvinde blev frarøvet et ukendt pengebeløb på Fiskestien ved Sæby Å.

Anmeldelsen kom via 112 og lød på røveri.

Kvinden blev truet med kniv til at udlevere kontanter.

I den forbindelse efterlyser Nordjyllands Politi vidner, der har gået ad eller ved Fiskestien ved Sæby Å, i tidsrummet mellem kl. 1630 og 1700.

Gerningsmanden beskrives som en mand ca 30 år, almindelig af bygning, 180 til 190 cm. høj.

Iført sort dynejakke med hætte med brun pelskant og mørke "posede" cowboybukser.

Gerningsmanden talte flydende dansk.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord