Nordjyllands Politi efterlyser ejeren af en møntsamling, der er fundet i Aalborg.
En møntsamling er dukket op hos Nordjyllands Politi. Nu efterlyser de den rette ejermand.
Mønterne, der er fundet af en borger 14. december 2015 i Samsøgade i Aalborg, er en samling af blandede udenlandske småmønter.
Nordjyllands Politi oplyser, at der er tale om europæisk valuta fra før euroen, møntsamlingen ”Rummets Erobring” i papetui og en rød metalæske, hvorpå der står ”hofnar”.
Er det dine mønter – eller har du oplysninger i sagen – så ring til Nordjyllands Politi servicetelefon på: 114. Spørg efter politiassistent Kasper Vinther Larsen