Politi: Følg med på Twitter

Nordjyllands Politi opfordrer til, at fans og borgere i forbindelse med fodboldkampen på søndag i Aalborg følger politiet på Twitter.

Det hurtige medie benyttes som et dialogredskab, og derfor håber politiinspektør Marianne Vestergaard-Lau fra Nordjyllands Politi, at masser af fans fra både AaB og FCK vil benytte lejligheden til at følge den nordjyske ordensmagts Twitter-profil på søndag.

- På Twitter giver vi opdateringer om situationen i byen før, under og efter fodboldkampen, og fans kan læse, hvad vi har budskaber til dem, fx hvilke ruter de skal gå, siger politiinspektør Marianne Vestergaard-Lau.

Under kampen vil politiet bruge disse hashtags: #politidk #aab #aabfck #fck.

Marianne Vestergaard-Lau understreger dog, at man ikke kan anmelde forbrydelser via Twitter. Det foregår via 114, politiets hjemmeside eller personlig henvendelse.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord