Politi jagter oplysninger om formodet brandstifter

Foto: Per Frank Paulsen

To personer måtte tidligt i morges evakueres fra en etageejendom i Thisted, da der opstod brand i en tom lejlighed i stueetagen.

Midt- og Vestjyllands Politi finder det overvejende sandsynligt, at en brandstifter har været på spil tidligt i morges, da der opstod brand i en lejlighed i Rosenkrantzgade i Thisted. 

- Det er en tom, fraflyttet lejlighed, hvor der går ild i et gulvtæppe i en lejligheden i stueetagen, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Gert Høeg. 

Politiet har lørdag morgen afspærret området og er i gang med de tekniske undersøgelser, men derudover håber de, at vidner fra området kan hjælpe dem i opklaringsarbejdet. 

- Vi er meget interesserede i, om der er nogen, der har set noget. Hvis der er nogen, der har set nogen stå og iagttage branden og derefter er stukket af, så vil vi gerne høre fra dem, og vi sidder klar på telefonen på 114, siger vagtchefen. 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord