Politi reddede mand op af havnebassin

En 19-årig mand blev i nat af en lokal politipatrulje reddet op af havnebassinet i Hobro.

Politiet blev alarmeret af forbipasserende, der havde set den unge mand hænge på kanten ved Nordre Kaj Gade uden, at han kunne komme op.

Patruljen fik manden, der e fra Mariager, hevet op af det kolde vand ved 01-tiden, inden paramedicinerne nåede frem.

- Han kunne ikke komme op ved egen hjælp, så det var godt, at politiet handlede hurtigt. Vandet er jo koldt, siger vagtchef Bruno Brix.


Seneste nyt

fra Nordjylland