Politi standser pirattaxi

Nordjyllands Politi standsede i nat en mand fra Århus, der kørte ulovlig taxa-kørsel i Aalborg.

Nordjyllands Politi advarer som så ofte før om at lade være med at tage en pirattaxi, efter en bytur i Jomfru Ane Gade.

En personbil blev rutinemæssigt standset på Østerbro i Aalborg. Det viste sig, at passageren havde aftalt at betale 100 kroner for at blive kørt hjem fra Jonfru Ane Gade.

- Flere af dem lokker kunderne til at tanke benzin, og samtidig aflurer de pinkoden, så de kan misbruge kortet, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bruno Brix, der advarer mod taxaerne, der kommer kørende fra Århus for at udnytte kunderne i Aalborg.

Den 38-årige chauffør fra Århus bliver nu sigtet for at have kørt pirattaxi.


Seneste nyt

fra Nordjylland