Politi tog dieseltyve på fersk gerning

En henvendelse fra vakse borgere betød, at dieseltyve blev taget på fersk gerning.

Tre rumænske mænd forsøgte natten til søndag at tømme en lastbil for brændstof, men tyveriforsøget blev opdaget og stoppet. Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Åge Pedersen.

De tre mænd forsøgte at pumpe diesel op fra en lastbil, der holdt på Skudehavnsvej i Aalborg, men det blev opdaget af nogle forbipasserende. Borgerne alarmerede politiet, som sendte en patrulje til stedet. Politiet nåede frem i tide til at tage dieseltyvene på fersk gerning. De blev anholdt og er nu sigtet for tyveriforsøget.


Seneste nyt

fra Nordjylland