TV2 Nord

Politiaspiranter i venteposition

Blandt andre nordjyske politiaspiranter er kommet i klemme. Selv om de har bestået optagelsesprøven på Politiskolen, så kan de ikke komme i gang med deres uddannelse. De er sat i en ufrivillig venteposition.

22-årige Jakob Hauerslev fra Brovst og 21-årige Robert Nielsen fra Jerslev vil gerne være politibetjente. Og de har knoklet for det. På Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev har de tilsammen brugt over 100.000 kroner på på et forberedende kursus til optagelsprøven på Politiskolen. Begge er de blevet erklæret for egnede. Men nu kan de bare ikke komme i gang med deres drømme-uddannelse.
Efter et bredt flertal i Folketinget har indgået et politiforlig, skal politiuddannelsen, som man kender den i dag, laves om til en bacheloruddannelse, hvor politieleverne bl.a. skal på SU, når de er på skolebænken. Det har betydet, at de politielever, der skulle have startet i februar 2012 allertidligst kan starte i august 2012. Årsagen er, at man skal have tid til at sammensætte den ny uddannelse, lyder det fra Rigspolitiets Personaleafdeling.
<b>Mød politiaspiranterne Jakob Hauerslev og Robert Nielsen i TV2/NORD fredag kl. 19:30.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord