Politibetjent blev skubbet på Nibe Festival

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

Ordensmagtens forsøg på at stoppe to festivalgængeres interne slagsmål endte med, at slagsbrødrene i stedet lod deres vrede gå ud over politiet. Hændelsen skete fredag eftermiddag, da de to, en 31-årig mand og en 26-årig mand fra Farsø-området var oppe at toppes.

Da to betjente blandede sig for at dæmpe gemytterne, blev de to festivaldeltagere så utilfredse, at de vendte deres aggressioner mod politiet. Den ene betjent blev revet i kraven, mens den anden blev skubbet til.
Mændene var særdeles berusede og blev efter episoden anholdt. De kan nu se frem til en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion.

Flere nyheder fra TV2 Nord