Politiet advarer: Isglat ved Hadsund

Foto: TV2/Nord

To biler er kørt sammen på Terndrupvej nord for Hadsund. Nordjyllands Politi advarer om isglatte veje.

Kort før klokken 17 skete der et uheld på Terndrupvej nord for Hadsund. Politiet er på stedet, og foreløbigt meldes der om en enkelt tilskadekommen.

Det vides dog endnu ikke, hvor slemt vedkommende er kommet til skade. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.

Politiet advarer om, at der er ekstremt glatte veje ved Hadsund.

Flere nyheder fra TV2 Nord