Politiet advarer om indbrudstyve i Hjørring-området

Nordjyllands Politi opfordrer beboere i Hjørring og Sindal til at være særligt opmærksomme.

Først på aftenen fredag var der flere indbrud i Hjørring og Sindal. Derfor opfordrer Nordjyllands Politi nu beboere i disse områder til at være særligt opmærksomme på, hvem der bevæger sig rundt i området og lægge mærke til mistænkelig adfærd. 

- Hvis vi kan forhindre et indbrud, så vil det jo klart være at foretrække. Derfor kommer vi med denne opfordring, lyder det fra vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi. 

Koben, brækjern og skruetrækkere har været flittigt i brug i Nordjylland de seneste år med adskillige indbrudsbølger, der har slået ned i alle hjørner af regionen. Men den 1. juni kom politiet med en besked, der tyder på, at kurven er vendt. Her fik Nordjyllands Politi nemlig helt nye tal, der viser, at der har været hele 150 færre indbrud i de første fem måneder af 2017 sammenlignet med de tilsvarende måneder i 2016. Så trods der stadig er indbrud, så går det i følge politiet den rigtige vej. 

- Vi har faktisk markant færre indbrud her i Nordjylland, end vi har haft i lang tid. Men vi anerkender fuldstændig, at for den enkelte, så er det meget, meget grænseoverskridende, at man skal opleve at komme hjem til sit hjem, der har været helt rodet igennem, lød det torsdag aften fra Sune Myrup, da han var på besøg i studiet hos TV2 Nord. 

Politikommissær Sune Myrup var på besøg hos Tv2 Nord og snakke om indbrud så sent

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland