87-årig fundet i god behold - i Odense

Nordjyllands Politi ledte torsdag efter en 87-årig dement mand. han var på egen hånd taget hjem til Odense. Foto: Per Frank Paulsen

Efter flere timer på farten blev den 87-årige mand, der sent torsdag eftermiddag blev efterlyst, fundet i god behold.

Den 87-årige mand, der sent torsdag eftermiddag blev efterlyst af Nordjyllands Politi er klokken 21.30 blevet fundet i god behold.

Den 87-årige, der er dement, blev fundet så langt væk som i Odense. Her var han ankommet med tog klokken 17, men det var altså først ved 21.30-tiden, han blev fundet af Nordjyllands Politi.

- Han har bopæl i Odense, men var på besøg hos sin datter i Aalborg, og hun havde ikke lige troet, han ville tage tilbage til Odense.

Manden blev sidst set torsdag morgen og forlod i løbet af dagen så datterens hjem på Absalonsgade i Aalborg. Manden kan normalt godt finde rundt i Aalborg, men han er aldrig væk ret længe ad gangen. Derfor efterlyste Nordjyllands Politi ham så sidst på eftermiddag.

Efterlysningen resulterede i flere henvendelser fra borgere, der mente at have set den 87-årige. En af dem lød, at han var set i et tog på vej sydpå. Og den teori fik Nordjyllands Politi bekræftet af togpersonalet ganske kort tid før han blev fundet af Fyns Politi. 

- De fortæller, at han i toget ledte efter en billet, som vi ikke tror, han har købt. De solgte ham en billet i toget, og så kørte han med til Odense, fortæller Poul Badsberg.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord