Politiet efterlyser flugtbilist

Foto: TV2/Nord

En 19-årig mand blev mandag morgen ramt af en bilist i Skagen. Bilisten stak af fra ulykken, og politiet efterlyser nu vidner.

Uheldet skete i krydset mellem Skagavej og Nordmarksvænget.

Det var en halvskaldet mand i en rød personbil, der kørte ind i cyklisten med meget lav hastighed. Manden bakkede tilbage, kiggede på cyklisten, der lå på jorden, og kørte derefter væk.

Cyklisten kunne næsten ikke gå efter at være blevet ramt af bilen.

Har du set noget, kan du kontakte Bo Frederiksen ved Skagen Nærpoliti på 72581051.

Flere nyheder fra TV2 Nord