Politiet efterlyser forsvunden mand

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

Familien til en forsvunden mand og politiet beder om hjælp til at finde ham.

Nordjyllands Politi efterlyser 41-årige Henrik Joakim Jensen, der forlod et sommerhus i Hou ved Hals fredag den 29. august. Han er ikke er blevet set siden.

Ifølge vagtchef Per Jørgensen rettede familien til Henrik Joakim Jensen henvendelse til politiet i weekenden for at få hjælp til at finde ham.

Henrik Joakim Jensen beskrives som 180 til 190 centimeter høj, han er slank, har kort mørkt hår og høje tindinger. Da han forsvandt, var han iført en grå hættetrøje, jeans og brune kondisko. Desuden bar han briller.

Han kørte fra Hou i en grå Suzuki Splash med registreringsnummer HW 20 618.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord