Politiet efterlyser mand bag chikane i Mariager

Foto: Per Frank Paulsen

Nordjyllands Politi vil gerne i kontakt med en mand, som er set få meter fra det hus i Mariager, hvor et lesbisk par er blevet udsat for chikane.

Der kan måske være et gennembrud på vej i chikane-sagen fra Mariager, som har betydet, at et lesbisk par nu forlader byen. Nordjyllands Politi efterlyser en mand, som er set få meter fra parrets bolig.

Manden beskrives som almindelig af bygning, 35-45 år og 190 centimeter høj. Han har blond hår og et kraftigt kæbeparti.

Oplysninger i sagen kan rettes til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Det lesbiske par er igennem længere tid blevet chikaneret. I tirsdags rykkede chikanen ind i den børnehave, hvor parrets barn går, og det har fået familien til at træffe beslutningen om at flytte fra Mariager.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord