Politiet efterlyser vidner til groft uforsvarlig kørsel

Nordjyllands Politi mangler vidner til groft uforsvarlig kørsel ved midnatstid onsdag aften i Aalborg-området. Bilisten kørte i en hvid BMW Cabriolet af modellen 330D.

Politiet i Nordjylland efterlyser personer, som har været vidner til groft og uforsvarlig kørsel i Aalborg-området omkring onsdag ved midnatstid. Det drejer sig om en hvis BMW Cabriolet af modellen 330D.

Nordjyllands Politi kørte efter bilisten ad Hobrovej mod syd, derefter ad Nibevej mod vest, så ad Letvadvej mod nord og til sidst ad Skelagervej mod øst, hvor politiet standsede bilisten.

Hos politiet er man særligt interesseret i at høre fra personer, som har set den hvide BMW køre ad Hobrovej og Letvadvej.

Har man noget information, så kan man kontakte politiet på telefon 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord