Politiet efterlyser vidner til knivstik

 Politiet efterlyser vidner til knivstik

En 25-årig mand stod fredag aften omkring klokken 22.45 på bussen på Kastetvej i Aalborg i retning mod byen. Da manden havde to dybe knivstik i det ene lår, blev politiet alarmeret, og en patrulje samlede manden op på Nytorv.

Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politiet, Henrik Beck, er manden godt kendt af politiet, men vagtchefen kan dog ikke oplyse, hvad manden er kendt for. Manden har indtil nu ikke villet fortælle politiet om de to knivstik, så politiet ved ikke, hvor, hvordan eller hvornår det er sket. Et vidne, der kan kaste lys over sagen, har allerede meldt sig, men politiet vil gerne høre fra flere, der eventuelt har oplysninger i sagen. Nordjyllands Politiet kan kontaktes på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland