Politiet holder øje med de uopmærksomme

Glem alt om at kigge på mobilen eller lede efter ting i handskerummet, mens du sidder bag rattet. Trafikkampagne sender politipatruljer på jagt efter uopmærksomme chauffører. Foto: Per Frank Paulsen

Der er uopmærksomhed involveret i 35 procent af dødsulykkerne på vejene. I denne uge sætter politikredsene ind med kontrol af uopmærksomme bilister.

Det kan være fristende at kigge på sin mobil, svare på en sms, læse i ordresedler eller lede efter ting i handskerummet, når man kører bil. Men det er også risikabelt.

Kører man 80 km/t og kigger på sin mobil i blot fire sekunder, har man kørt 89 meter i blinde. 

Derfor er politipatruljerne i denne uge ekstra opmærksomme på de uopmærksomme. Kampagnen fungerer som opbakning til den aktuelle kampagne ”Kør bil, når du kører bil” fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension.

Den aktuelle kampagne opfordrer flere trafikanter til at være mere opmærksomme, når de kører i trafikken. Som opbakning til kampagnen sætter politiet i denne uge ekstra fokus på uopmærksomme bilister og chauffører i trafikken i hele landet.

- Mange trafikulykker kan undgås, hvis trafikanterne er mere opmærksomme. Med kontrollerne vil vi minde alle om, at når de kører i trafikken, så er det vigtigt at have fokus på kørslen og ikke alt muligt andet, siger Erik Terp Jensen, centerchef, Rigspolitiets Nationale Færdselcenter. 

Kører man 80 km/t og kigger på sin mobil i blot fire sekunder, har man kørt 89 meter i blinde. Foto: Marie Bergmann

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord