Politiet indstiller natlang eftersøgning uden fund

Redningshelikopter ledte forgæves efter mand, der blev set forsvinde i Vesterhavet ud for Blokhus.

Klokken 5:05 i morges indstillede redningsmandskab og en redningshelikopter fra Søværnets Operative Kommando sin søgen efter en mand, der fredag aften blev set forsvinde i Vesterhavet ud for Blokhus. Natten igennem har helikopteren søgt efter tegn på den forsvundne mand, men der er ikke dukket noget op, og eftersøgningen er nu indstillet.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg fortæller, at der ikke er indgivet nogen anmeldelse om, at en person skulle være forsvundet, og poltiet går derfor ud fra, at meldingen om druknefare i første omgang har været forkert, eller at pågældende selv har formået at redde sig i land.

Vidnet fastholder dog at have set en mand forsvinde omkring 400 meter ude, men ifølge vagtchefen vil der ikke blive gjort mere, medmindre der dukker nye oplysninger op.


Seneste nyt

fra Nordjylland