Politiet jagter stadig Aldi-røver

Politiet efterlyser stadig den mand, der lørdag kl. 18 begik røveri mod en 19-årig butiksassistent i Aldi i Farsø.

Farsø har de seneste måneder været hårdt ramt af røverier. Aldi er blevet udsat for røveri to gange, mens byens Fakta også har været udsat for et røveri.

Politiet efterlyser stadig den mand, der lørdag kl. 18 begik røveri mod en 19-årig butiksassistent i Aldi i Farsø. Her truede røveren den 19-årig butiksassistent med en gammel brødkniv.

Ifølge Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi mangler politiet oplysninger.

- Vi efterlyser stadig gerningsmanden. Det vil være rart med lidt hints fra borgere, der har set noget, siger han til TV2/Nord.

- Vi hører gerne fra personer som enten har et bud på hvem personen er, eller fra personer som har gjort observationer tæt på gerningstidspunktet, siger Mikkel Brügmann.

Mand, alm. af bygning, ca. 180 cm., iført jakke med grå/grøn front og sort ryg og sorte ærmer. Under jakken en hvid hættetrøje og hvide og sorte kondisko. Bar en Faktapose i hånden da han ankom. Truede med en større køkkenkniv med træskæfte.

Udtalte: "Money"

Signalement af røver fra de to andre røverier i Farsø:

Røveri Fakta, 2. november. Mand, ca. 180 cm, alm. af bygning. Truede med kniv.

Røveri Aldi, 2. december. Mand, 170-180 cm. alm. af bygning. Truede med kniv.


Seneste nyt

fra Nordjylland