Politiet søger hjælp: Genkender du disse malerier?

I 2010 blev der stjålet 22 acryl-malerier fra Yellow Hotel på Øland. Nordjyllands Politi offentliggøre nu billeder i håb om at finde de stjålne malerier.

For snart 6 år siden blev der stjålet 22 acryl malerier fra Yellow Hotel på Øland nær Brovst. Nordjyllands Politi er kommet i besiddelse af billeder af malerierne. Nu offentliggøres de i håb om, at nogen kan gendkende dem, og ved hvor de er. 

- De repræsenterer en betydelig værdi. Derfor håber vi, at disse fotos af malerierne kan bringe nye oplysninger frem, så vi kan få bragt kunsten tilbage til den retmæssige ejer,  siger politikommissær Carl Dissing fra Nordjyllands Politi.  

Dengang repræsenterede billederne en værdi på mere end 400.000 kroner. 

Ved du, hvor malerierne er, eller har du andre relevante oplysninger i forbindelse med røveriet, så kan du kontakte Nordjyllans Politi på 114. Bed om at tale med kriminalassistenterne Jette Østergaard Pedersen eller Lars Vardinghus. 


Seneste nyt

fra Nordjylland