Politiet tog sig god tid: Stod klar da indbrudstyve forlod gerningssted

En patrulje tilkaldt mandag aften forstærkning til et indbrud så de kunne omringe indbrudstyvene.

Omkring midnat mandag den 14. august blev der ringet 112 til Nordjyllansd Politi. En mand kunne høre, at nogen rumsterede nedunder. Han vidste også, at der ikke boede nogen i lejligheden under ham, så derfor tilkaldt han politiet. 

Da politet nåede frem, kunne de igennem vinduerne så to maskerede mænd gå rundt i lejligheden. De to gerningsmænd havde tydeligvis ikke opdaget, at ordensmagten var dukket op, så de fortsatte ufortrødent deres foretagende i lejlgiheden.

Det udnyttede patruljen. De tilkaldte derfor en ekstra patrulje. Så efter lidt tid var huset fuldstændig omringet. Kort tid efter spadserede de to gerningsmænd derfor lige ud i armene på de to ventende patruljer. 

Gerningsmændene forklarede, at de blot havde besøgt en ven, der boede i huset. Den købte betjentene dog ikke på grund af anmelderens forklaring. 

Begge mænd blev anholdt og sigtet for indbrud. 


Seneste nyt

fra Nordjylland