Politiets råd mod tricktyveri: Hold tegnebogen i lommen

Foto: Christell Maria Iversen

Flere tilfælde af tricktyveri får Nordjyllands Politi til at advare mod tricktyve, der på spil rundt om i regionen.

Et par anmeldelser i løbet af ugen, har nu fået Nordjyllands Politi til at advare mod tricktyve. Tricktyvene har flere metoder til at aflede opmærksomheden hos ofrene for tyveri.

- Tricktyvene kan henvende sig til personer, der er på vej hen til deres bil efter at have handlet. Når de har åbnet bilen, så lister en makker ind i bilen, fortæller Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.

En anden metode, som tricktyvene anvender, er, at spørge folk, om de kan hjælpe med at veksle penge. Og inden ofret får set sig om, så har hun fået stjålet penge. Så derfor er rådet fra Poul Badsberg klart:

- Man skal holde tegnebogen i lommen, hvis man bliver passet op af udenlandsk talende personer, siger Poul Badsberg.

Ifølge vagtchefen fra Nordjyllands Politi, så stammer tricktyvene fra Østeuropa.

Har du et godt tip?